Planlægning af kommunikation og integration af opkøbt selskab

I forbindelse med overtagelse af konkurrent havde ledelsen behov for extra ressourcer til at planlægge en effektiv integration af selskabet, der var beliggende i en anden landsdel.

Sammen med den samlede ledelse blev der udarbejdet en detaljeret plan for overtagelsen. Herunder kommunikationsplan, reduktion af medarbejderstaben med 40% samt omlægning af den overtagne ledelse.

Med den udarbejdede plan sikrede ledelsen, at alle interessenter (bestyrelse, aktionærer, medarbejdere og kunder) blev løbende orienteret om processen og fremdrift efter overtagelsen. Min opgave var at koordinere al kommunikation, forberede lederne (herunder Q&A sessioner) samt daglig ledelse af det overtagne selskab, indtil den nye organisation var indarbejdet.